Fordybelseskursus for
psykoterapeuter

FORDYBELSESKURSUS

– Er du den terapeut du gerne vil være?

Som psykoterapeut er du selv en væsentlig del af det terapeutiske arbejde.

Hvordan er du til stede i mødet med klienten? Hvordan finder du fodfæste i dig selv og dit eget terapeutiske ståsted? Og hvordan kan du blive mere bevidst om det, du bringer med dig ind i terapien?

På fordybelseskurset får du mulighed for at undersøge disse spørgsmål sammen med andre psykoterapeuter, og fordybe dig i både de personlige og faglige aspekter af din terapeutrolle.

Kurset inviterer dig til at rette opmærksomheden mod dig selv i mødet med klienten og undersøge, hvordan du kan udvikle dig i din terapeutrolle.

Også psykoterapeuter uddannet fra andre institutter er meget velkomne.

Tilmeld dig

FOKUS PÅ DIG SELV I DIN TERAPEUTISKE PRAKSIS

Kursets temaer

  • At være med sig selv i terapien
  • Kontakt
  • Lederskab
  • Empati   

 

Fagligt udgangspunkt og arbejdsform

Kurset tager udgangspunkt i den klientcentrerede terapi suppleret med elementer fra gestaltterapi og kognitiv terapi.

Der vil gennem hele forløbet være tilbagevendende fokus på kropslig bevidsthed og opmærksomhed, som en del af de terapeutiske processer.

Vi arbejder både i plenum og i mindre grupper, hvor der er mulighed for
refleksion, erfaringsudveksling og personlig såvel som faglig fordybelse

                                                                                                                                                                                                                           

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Internatmoduler – 2027
Modul 1: 28.–31. januar
Modul 2: 30. maj–2. juni
Modul 3: 19.–22. sept.

Forudsætninger for deltagelse
Du er uddannet psykoterapeut og arbejder med terapi i din hverdag.

Pris 
Kursusafgift: 15.000 kr.
Kost og logi: 2.950 kr. pr. modul
Depositum: 3.500 kr. ved tilmelding

Kursusledere
Arne Jakobsen & Ane Koed Mikkelsen

TILMELD DIG
Uddannelse & Kurser

Få indgående viden og indblik i de psykoanalytiske processer og udvid din kompetence ramme.