Grundforløb

På grunduddannelsen arbejdes der primært på, at være til stede og skabe kontakt. Både evnen til at være til stede og have kontakt vanskeliggøres ofte af manglende opmærksomhed på egne indre konflikter, hvorfor dette også er centralt igennem kursusforløbet.

moduler pris & tilmelding temaer Kursuskalender

Formål med grundforløbet

  • At få indsigt i egne indre dynamikker.
  • At kursisten kan leve et for vedkommende tilfredsstillende personligt liv.
  • At blive bedre til at skabe god kontakt til klienterne
  • At blive bedre til at bevare overblikket og fastholde perspektivet for behandlingsarbejdet med den enkelte klient
  • Styrkes i at kunne være sammen med klienten og rumme dennes følelser
  • At kunne “holde” klienten ud

Om grundforløbet

På Grunduddannelsen arbejdes der primært på at være til stede og skabe kontakt. Både evnen til at være til stede og have kontakt vanskeliggøres ofte af manglende opmærksomhed på egne indre konflikter.

Undervisningen på grundmodulet er en vekslen mellem oplæg, øvelser og gruppearbejde, hvor den enkelte vil tilegne sig faglige færdigheder/terapeutisk træning, få indsigt i egen personlige struktur og få mulighed for, at arbejde med eventuelle personlige problemstillinger.

 

Grunduddannelsen består af modul 1 til 5.

Efter grunduddannelsen udleveres kursusbevis og aftaler eventuelt fortsættelse på psykoterapeutuddannelsen efter samtale med kursuslederen.

Grundforløbets indhold

Gennemgang af modulerne og deres indhold

Du introduceres til den arbejdsmetode der bruges på kurset. Du træner med udgangspunkt i dig selv i kommunikation og kontakt. Herudover defineres misbrugsbegrebet og du får kort indføring i at arbejde med livslinie.

  • Definition af misbrug – mit misbrug.
  • De fire kommunikationslag.
  • Aktiv lytning.
  • Hvordan kommunikerer jeg?
  • Livslinjen
  • At blive tydelig på hvad der foregår i dig – dvs. opmærksomheddstræning.
  • Styrke din evne til at handle ud fra det du mærker.
  • Indre objekters betydning i forhold til behovsopfyldelse.
  • At arbejde med misbrugslinie.
  • Opmærksomhedstræning og kontakt med sig selv
  • Handler du på det du mærker
  • Tænding
  • Maslows behovspyramide
  • Forældres betydning
  • Misbrugslinjen
  • At videreudvikle dine terapeutiske færdigheder.
  • Træne brugen af arbejdet med livslinie.
  • At ”lære af” misbrugeren – introduktion til en måde at arbejde med de forskellige personlighedsdele.
  • Objektrelationer
  • At være til stede
  • Livslinjen
  • Sund – usund
  • Identifikation af misbrugsdelen i personligheden.
  • Tydeliggørelse af eget forsvar og betydningen af dette.
  • Bag misbruget er der et udækket behov – at arbejde med dette.
  • Tilbagefaldsarbejde – at arbejde med din evne til at fastholde dit perspektiv på et godt liv.
  • Hvilke behov ligger bag ved misbruget.
  • Hvad er mit forsvar?
  • Hvordan virker mit forsvar?
  • Tilbagefald
  • At arbejde med det at sige farvel.
  • At arbejde med egen betydning.
  • At være i offensiven med sig selv.
  • Hvor er du i dit liv?
  • Hvilke farveller har du ikke fået sagt?
  • Tilbagehold
  • Egen betydning
  • Lundqvist, Thomas & Dan Ericsson ”Ud af hashmisbrug”
  • Hoffmeyer, Niels – Jeg vil bestemme
  • Friborg, Annette – Fra fucking barndom til fed fremtid
  • Schellenbaum, Peter – De uelskedes sår
  • Revstedt, Per – Motivationsarbejde
  • William R. Miller & Stephen Rollnick – Motivationssamtalen
  • Sommerbeck, Lisbeth – Klientcentreret terapi i psykiatrien
  • Woititz, Janet G – Voksne børn af alkoholikere
  • Sommerbeck, Lisbeth – Klientcentreret terapi i psykiatrien
  • Lundqvist, Thomas & Dan Ericsson -”Ud af hashmisbrug”
  • Sørensen, Lars J. – Skam – medfødt og tillært
  • Gorski, Terence T. – Benægtelse
  • Berlin, Sverker – Galskabens magt

Pris & tilmelding

Grunduddannelsen koster kr. 15.000,- heraf indbetales kr. 3.500,- i depositum før kursets start.

Kost og logi pr. modul er kr. 2.700,- (forbehold mod ændringer). Undervisningen foregår på Stenstruplund Kursuscenter. Stenstruplund Kursuscenter ligger på Fyn og adressen er, Stenstruplund Kursuscenter, Jernbanevej 2, 5771 Stenstrup. Læs mere om kursuscentret på https://stenstruplund.dk

Uddannelse på bruttolønsordning

Hvis du selv skal betale for uddannelse er det mulighed for at betale uddannelsen via en bruttolønsordning.

En bruttolønsordning betyder, at din arbejdsgiver betaler uddannelsesafgiften og efter aftale modregner uddannelsesafgiften i din bruttoløn. Det koster dermed ikke din arbejdsgiver penge, og du betaler selv, men med dine lønkroner før skat, hvilket kan give dig en besparelse på kursus udgiften på op til det halve. Du kan se beregnings eksempel her.

Du skal være opmærksom på at det kun er uddannelsesafgiften som er omfattet af bruttolønsordningen ikke logi, forplejning og bøger.

Læs mere på SKAT’s side her og spørg eventuelt på dit Skattecenter.

tilmelding

Temaer på grunduddannelsen

På psykoterapeutuddannelsen hos IFUAM undervises der ikke i fag men i temaer. Henover det enkelte modul arbejdes der med modulets temaer. Mellem hvert modul skal kursisterne mødes en gang i studiegrupper. I studiegruppen arbejdes der med stillede opgaver som både er teoretiske, skriftlige samt terapeutisk træning og gruppearbejde.

Temaer på grunduddannelse er:

  • Kontakt, at mærke, agere/reagere, tænding
  • Behov, opmærksomhed på sig selv
  • Misbrug, clean/misbrug, egen indre misbruger
  • Tilbagefaldsforebyggelse
  • Konfliktløsning, at være i offensiven, grænsesætning
  • Systematik og færdighedstræning
  • Forsvarsmekanismer
  • Medmisbruger
  • At tage lederskab
  • Kommunikation, herunder samtaleteknik
  • Kreativitet

Metodebaggrund

Psykoterapeutuddannelsen ved IFUAM tager udgangspunkt i Carl Rogers klientcentreret terapi, suppleret med gestalt- og kognitiv terapi, herudover lægges der vægt på kropslig opmærksomhed.

En metode hvor man tager udgangspunkt i, at det enkelte individ har en egen fornemmelse for hvad der er rigtigt og forkert. At kroppen indeholder de impulser som den enkelte skal bruge for at kunne styre sit liv på en måde så der opnås maksimal tilfredshed.

Der arbejdes således på, at den enkelte lærer sine kropslige impulser at kende, at forholde sig til dem og handle i overensstemmelse hermed på en måde så den enkelte kan styre sit liv i en for hende/ham rigtig retning.

Dette medfører at der bliver lejlighed til at se på den enkeltes struktur, traumer, vaner og normer, således at det bliver muligt for den enkelte at leve et lystfyldt og tilfredsstillende liv.

Endvidere arbejdes der kontinuerligt med den kognitive grundmodel: tanke, følelse, impuls og handling. En metode hvor man hjælper den enkelte til at komme i kontakt og blive tydelig på virkeligheden, samt lære at være i den, med sig selv og den anden.

Dét fortæller vores kursister

“Hele forløbet har været en fantastisk oplevelse, en god rejse. Hvor jeg på mange måder har overskredet mine egne grænser, har fået en indsigt i mig og min måde at håndtere livet på. Jeg vil på ingen måde have undværet den udvikling. Jeg skylder en stor tak til de mennesker, der har været med til at gøre min rejse mulig.”

Lone Hansen / Maj 2019

“Det er blevet muligt for mig at mærke og registrere hvad der sker i mig, og dermed adskille mig fra klienten. Og da jeg har dealet med det meste i mig selv er der ikke meget jeg ikke kan være sammen med andre mennesker om. Jeg vil klart anbefale alle at give sig selv den gave det er at give sig selv et ophold på IFUAM.”

“For mig har IFUAM været mit livs vendepunkt. Jeg er blevet modig og tør nu kigge ind af og kan sætte ord på mine følelser. Jeg er blevet mildere og mere imødekommende over for mig selv og mine omgivelser, hvilket jeg har fået mange positive tilbagemeldinger på. Mit selvværd er vokset i takt med at jeg er begyndt at acceptere mig selv. Dette bevirker at jeg i dag  både kan sige til og fra uden at føle mig forkert. Jeg har fundet ro i min hverdag og i mig selv og kan nu nyde mit eget selvskab.”

Johnny / Afsluttet 2017

“Min rejse med IFUAM, har været den vildeste personlige rejse i mit liv. Det har krævet meget mod, styrke og energi, at nå hertil. Men sammen med IFUAM, gjorde de det muligt at skabe denne forandring med mig. Aldrig har jeg mødt sådan en rar og uddelt opmærksomhed, som fra dette sted. Tak

Jeg kan varmt anbefale til alle der vil på en faglig og personlig rejse og vælge IFUAM.”

Cecilie Brink  / December 2016  

Kursuskalender for grundforløbet

Afsluttet
Hold 35
1. modul 23. – 26. nov. 2023
2. modul 21. – 24. jan. 2024
3. modul 4. – 7. april 2024
4. modul 16. – 19. juni 2024
5. modul 15. – 18. sept. 2024
Tilmeld
Uddannelse & Kurser

Få indgående viden og indblik i de psykoanalytiske processer og udvid din kompetence ramme.